søndag den 23. marts 2014

Det åbne sundhedsbegreb




Steen Wackerhausen. (21)
Vi har valgt at ligge fokus på begrebet motivation med henblik på, at hjælpe diabetikeren til at undgå tilbagefald. Det er vigtigt at en borger med en kronisk sygdom, har evnen og motivationen til at indfri de givne mål. 
Alle har et billede af, hvordan de opfatter sundhed, og hvilke mål der skal indfries, for at kunne integrere denne i sin livsstil. Det samme gælder for de borgere vi har snakket med, der har svært ved at finde motivationen til at indfri de opstillede mål. Vi har ikke oplevet at det er livsbetingelserne der begrænser borgerne mht. at opnå disse mål, men at problemet ligger i den manglende handlekapacitet, altså motivationen.
Til at illustrere hvilke faktorer der spiller ind, med henblik på at en borger kan inddrage egen opfattelse af sundhed i sin hverdag, har vi valgt at benytte os af Steen Wacherhausens´ teori: Et åbent sundhedsbegreb. Denne siger noget om sundheds- og sygdomsopfattelser relateret til sundhedsfremme og forebyggelse.
Det er meget individuelt, hvordan vi opfatter sundhed. Sundhed er afhængig af, hvad individet har med i baggagen. Sundhed kan bl.a. påvirkes af kultur, livsstil, værdier og traditioner. F.eks. fandt vi frem til, i vores interviews, at mange var påvirket af tidligere livsstilsfaktorer. En del var vant til at spise usund mad, men følte sig stadig, som helhed, sunde. Deres syn på sundhed, var altså stadig indfriet. Det Wackerhausen siger, er altså, at sundhed er evnen til at indfri individuelle mål.
Wackerhausen siger noget om, at et menneske har handlekapacitet til at opnå et opstillet mål. F.eks. var en af deltagerne fra interviewets, motivation til at starte på kurset, at han gerne ville have noget mere træning. For at kunne indfri dette mål, kræves der handlekapacitet. Deltageren havde f.eks. evnen og motivationen til at starte på kurset, og evt. hernæst motivationen til at fortsætte med at træne. Det er dog et generelt problem, at de borgere vi snakkede med, har haft svært ved at finde motivationen til at fortsætte mod, hvad de betegner som en sund livsstil.
For at kunne nå målet, der i den ene deltagers tilfælde var træning, er der forskellige livsbetingelser der spiller ind. Dette kunne f.eks. være fysiske forhold, arbejde, bolig mm.

I deltagerens situation, kunne indfrielse af målet, kræve livsbetingelser i form af at han er fysisk i stand til at træne, samt at han evt. har den fornødne tid til at træne.
Som nævnt, ser vi dog ikke livsbetingelserne som en faktor der påvirker borgernes indfrielse af sundhed, men i stedet ser vi problemet i borgernes handlekapacitet.
Det åbne sundhedsbegreb

Det er vigtigt at man som sundhedsprofessionel hjælper patienten til at blive en aktiv aktør i forbindelse med at forbedre borgerens sundhed - dette vil give bedst mulig effekt, da borgeren har behov for at føle, at han/hun selv bestemmer over sit liv.
Målet med vores projekt, er altså at hjælpe borgeren med at opnå den nødvendige handlekapacitet, med borgeren som aktiv aktør i processen.(1)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar