Diabetes generelt

Da vores problemstilling omhandler emnet diabetes, finder vi det relevant at komme lidt ind på hvad diabetes er, og forskellen på type 1 og 2. Vi vil dog mest gå i dybden med type 2 diabetes, da vi i vores projekt beskæftiger os med type 2 diabetes, fordi det er dem vi har mødt.

Vi vil også komme lidt ind på, hvilke konsekvenser sygdommen kan føre til, og de forskellige symptomer der kan opstå.

Nedenfor kan der ses en lille video omkring diabetes mellitus:

Diabetes mellitus, også kendt som sukkersyge, er en udbredt kronisk sygdom. I 2012 var der 320.545 danskere der havde diabetes, hvilket vil sige at 1 ud af 18 danskere har diabetes, og tallet er stærkt stigende og antallet er fordoblet på 10 år.
Mange er ikke klar over at de har diabetes, og det viser sig ud fra en undersøgelse fra diabetesforeningen, at i år 2012, vidste 200.000 danskere endnu ikke, at de havde type 2-diabetes.
På samfundsplan koster diabetes det danske samfund 86 mio. om dagen.(14)

Type 1 diabetes:

• Udgør 10 % af diabetes tilfælde og bliver oftest diagnosticeret i en ung alder. Type 1 diabetes er som regel arveligt disponeret, men kan også skyldes miljøfaktorer. 
• Udskillelse af insulin fra bugspytkirlten ophører i kroppen, da kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin.(15)
• Insulin er et hormon der bliver udskilt fra bugspytkirtlen, som fungerer som "nøgle" til at åbne cellerne, hvor glukoseforbrændingen foregår for at danne energi. Når man som diabetiker ikke er i stand til at producerer insulin, vil glukosen ophobes i blodet og blodsukkeret vil hermed stige.

Type 2 diabetes:

• Skyldes en nedsat virkning af insulin samt en lav insulinproduktion.
• Kroppen udskiller insulin, men den mængde insulin der udskilles, reagerer cellerne ikke på, og derved ophobes glukosen i blodet, frem for at blive forbrændt til energi.
• Denne type diabetes ses oftest hos overvægtige personer og udgør derfor 80%, som over lang tid har levet en uhensigtsmæssig livsstil.
• Diagnosen stilles oftest når man er over de 40 år, og engang kaldte man denne type for ”gammelmandssukkersyge”.  
• Symptomerne for type 2 diabetes kommer snigende, og opdages i form af de sendiabetiske symptomer som kan opstå.  
• Man kender ikke rigtigt de præcise mekanismer, som fører til udviklingen af type 2 diabetes, men arv og miljøfaktorer spiller heraf en stor rolle.

Diagnosticering af diabetes mellitus:

Mange type 2 diabetiker, søger først hjælp når de rammes af de sendiabetiske komplikationer.

Type 2 diabetes er tæt forbundet med det metaboliske syndrom, hvorved der opstår nogle forandringer og forstyrrelser i kroppens normale drift, og dets omsætning af næringsstoffer. Man taler derfor om en ”livsstilssygdom”, som hænger sammen med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet og insulin følsomhed. Der er stor risiko for at udvikle diabetes ved mindst tre af disse symptomer.

Selve diagnosen stilles på baggrund af blodglukosemålinger. Hvis blodglukosen overstiger en værdi på 7 mmol/L i fastende tilstand, eller 11,1 mmol/L i ikke fastende tilstand.

Hvad sker der ved insulinmangel i kroppen:

• Der vil være en mindsket optagelse af glukose i muskel og fedtvæv, og glukosen vil blive i blodbanen og derved føres til hyperglykæmi.
• Produktion af triglycerid stiger
• Øget produktion af glukose fra lever -> hyperglykæmi
• Frigivelse af frie fedtsyrer

Symptomer på for lavt blodsukker (29)

Symptomer på for højt blodsukker (29)

Behandling:

Formålet med behandlingen går ikke kun ud på at sænke blodglukosen, men også at det at forhindre de sendiabetiske komplikationer som til dels kan opstå. Oftest behandles type 2 diabetiker i tablet form, som erstatter hormonet insulin, og type 1 diabetiker injiceres typisk med insulin.

Det er vigtigt at se behandlingen ud fra den enkeltes muligheder, motivation og evne til at tilpasse sig de nye vaner der bør indtræde. Det er derfor væsentligt for den enkelte at få professionel hjælp, såsom en diætist eller andre sundhedsfaglige personer som kan gå ind og vejlede den enkelte, så denne kan blive bedre til at tage hånd om sin sygdom som diabetiker, hvilket vi har meget fokus på i vores projekt.

Kost og motion:

Da diabetes er en kronisk sygdom, vil det ikke være muligt at slippe af med den, men derimod kan man skabe en mere stabil kurve over sin blodglukoseværdier, ved at gå ind og ændre på sin livsstil.

Det er derfor vigtigt at den enkelte kender til hvordan kost, motion og andre faktorer går ind og påvirker blodglukosen, og derved bremse op for de sendiabetiske komplikationer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler disse 10 kostråd:

Sundhedsstyrelsens kostråd (30)

Kost:

• Hos diabetikere foregår reguleringen ikke automatisk, men er et samspil mellem insulin/medicin, kost og motion.
• Mættede fedtsyrer fremkalder en stigning i LDL-kolesterolet.
• Det er mejeriprodukter og kød der indeholder disse fedtsyrer.
• Der anbefales at spise kost som fisk 2 gange om ugen, da det mindsker risikoen for de sendiabetiske sygdomme.
• Kulhydratet indtaget må variere mellem 45-60E%.
• Alkohol indtagelsen kan fremkalde hypoglykæmi i længere tid. Da alkohol trækker alt glukose til sig, så det anbefales at der indtage fiberrigt kost ved siden af, så blodglukosen ikke svinger så hurtigt.
• For at undgå de sendiabetiske komplikationer er det vigtigt med den rette kost, og motion.
• Det et derfor vigtigt for den enkelte diabetiker, at holde sig til det magre kød, umættet fedt og fiberholdigt kost, da det holder mætheden over en længere tid.
• Formålet med diabetes kost er at få en stabil blodglukose 

Motion:

• Overvægt fører til insulinresistens
• For at forbedre insulins følsomhed, er det en god ide at træne dagligt mindst 30 min.
• Motion hjælper også med at forbrænde glukosen i blodet, og derved danne energi til kroppen. 

Sendiabetiske komplikationer:

• 2-5 x risiko for at dø af hjertekarsygdom
• Påvirker vores kar og nerver ved at have et for højt BG
• Retinopati, nefropati(proteiner i urinen), neuropati -> dækker over begrebet mikroangiopati, da der gælder blodkar.
• Makroangiopatien kan føre til hjertekarsygdomme – AMI. Apoplexi, claudicatio intermittens, iskæmiske sår -> store blodkar (5)

                                                                Video om sendiabetiske komplikationer