Hvem er vi?

Vi er 5 sygeplejestuderende, som læser på UCN i Hjørring. I denne blog er det vores mål at dokumentere vores arbejdsprocesser og resultater, med den valgte problemstilling.

I det følgende vil vi kort præsentere os selv som gruppe.

Præsentationen af hver enkel person, er skrevet af de andre gruppemedlemmer, uden den beskrevne person har været tilstede.

Jeanne

Jeanne:

Jeanne er 24 år og bosiddende i Aalborg. Hun er som person meget beslutsom og er altid frisk på en god diskussion. Hun er god til at stille spørgsmålstegn og være kritisk undrende. Hun er god til at tage initiativ i forhold til arbejdsprocessen. Jeanne er en sød og omsorgsfuld pige, der er rigtig god til at lytte og at have empati for andre. 

Jeannes læringsstil er teoretiker, hvilket kommer til udtryk ved hun arbejder meget struktureret med opgaver. Det er tydeligt at se at Jeanne er teoretiker, da hun gerne sætter sig meget ind i materialet, og gerne vil have at tingene bliver gjort ordentligt. Dette syntes vi i gruppen, er en meget god egenskab, da det er vigtigt med seriøsitet i et godt gruppearbejde. 

Katja

Katja:

Katja er 23 år gammel og bosiddende i Hjørring. Hun er som person meget lyttende og forstående. Katja er god til at accepterer andres meninger og gå på kompromis med disse. Hun bidrager med gode ideer og er velforberedt.

Katja er god til at sætte sin egne behov til side for andre, hvilket vi mener er en god egenskab  at have med henblik på at accepterer og gøre plads til hinanden, som er en del af vores samarbejdsaftale.

Katja er reflektoren med stort R – hun tænker før hun handler og kommentere.

Pernille:

Pernille

Pernille er 22 år gammel og bosiddende i Aalborg. Hun er født og opvokset i København, hvilket kan mærkes ved hendes høje energiniveau. Dette gavner gruppen positivt og øger motivationsniveauet i og med hun er engageret i det hun laver. Pernille har god humor og er en sød pige, som interesser sig for andre. Hun er socialt aktiv.

Hun kommer med gode input, som er brugbare.

Pernilles læringsstil er blanding mellem aktivist og reflektoren. Dette kommer til udtryk ved hendes aktive deltagelse og brugbare data.

Ditte:

Ditte

Ditte er 21 år gammel og bosiddende i Aalborg. Ditte hviler meget i sig selv og har klare meninger og holdninger, som hun står ved. Dette inspirerer os til at være mere fremtrædende i samarbejdet og inspirerer på det personlige plan, ved at turde stå ved sig selv.
Ditte er god til at løse konflikter og erkender hvis hun laver fejl.
Ditte er god til at bevare overblikket og skabe en god stemning. Læringsmæssigt er Ditte lærenem og god til at lære fra sig. Hun kan godt lide at der er "mange bolde i luften" og keder sig ved alt for struktureret arbejde.
Ditte er en sød pige, som man kan betro sig til. 
Ditte er en blanding mellem pragmatiker og aktivist, og dette kommer til udtryk ved hendes søgen efter praktisk tilgang til teorien.

Sara:

Sara

Sara er 22 år gammel og bosiddende i Nørresundby. Hun er en meget lyttende person. Hun er fokuserende på det strukturelle plan, og er villig til at udfordre sig selv, både arbejdsmæssigt og det personlige.

Sara er god til at sige hendes meninger, men tænker sig også en ekstra gang om, da hun er bange for at såre folk. Sara er god til at gå på kompromis, og tilgodese andres ideer og meninger. Yderligere virker hun oprigtig interesseret i at lære noget nyt, og få samarbejdet til at fungere optimalt.

Sara er teoretiker, hvilket kommer til udtryk i hendes arbejdsproces, og er meget spørgende og undrende. 

Folder

Som led i vores arbejdsproces, endte vi ud med forskellige løsningsforslag til problemstillingen. Ud fra disse, udarbejdede vi en folder (ændring af den nuværende folder fra sundhedscentret), som vores løsning på de problemer vi så.
Vores plan med folderen er, at den skal udleveres til de borgere der starter på forløbet og samtidig har vi et forslag, der lyder på, at vi kunne komme op på sundhedscentret og forklare om de tiltag vi har udtænkt.

Folderen kan læses på følgende link:

Folder - Når person og sygdom kæmper om magten, i stedet for at kæmpe sammen!

Dagbog

I dag mødtes vi hos Sara. Her startede vi med at færdiggøre fase 5 i innovationsslangen. Dernæst fik vi lavet statistik over vores spørgeskemaer, rolleteori og færdiggjort vores referenceliste.
Vi fik afsluttet det tværfaglige samarbejde, da vi gik ind og skrev om vores samtale med diætisten.
Vi er endelig færdige med vores proces, og er endt ud med et færdigt produkt, som vi alle er godt tilfredse med. Det har været et meget lærerigt og udviklende forløb, og vi syntes at vi har haft et godt samarbejde.

Jeanne havde velfortjent kage med, for at fejre vores hårde arbejde!!

Dagbog

I dag mødtes vi på skolen kl. 9.00, hvor vi startede med at finde et lokale hvor vi kunne arbejde.
Vi gennemgik hvilke ting vi skulle have udarbejdet i dag, og delte os efterfølgende ind i to grupper. Jeanne og Ditte gik ud for at ringe til en diætist som er tilknyttet et sygehus, og stilte forberedte spørgsmål til hende gennem en telefonsamtale.
Pernille, Sara og Katja fik startet på at skrive om rolleteori, værdier og normer. Dette blev vi dog ikke endeligt færdige med, da vi i stedet prioriterede at få afsluttet vores endelig produkt, nemlig vores folder.
Vi har taget udgangspunkt i den allerede eksisterende folder "Lev bedre" til diabeteskurset, og har hertil lavet en udvidelse af folderen ved at tilføje vores nye tiltag til diabeteskurset, og har lavet nyt design til folderen, med nye farver og billeder.
Vi skal mødes med Marion her kl. 14.15, hvor vi skal vise hende vores færdige produkt, og snakke om hvor meget vi mangler på bloggen. Derudover har vi aftalt med Marion at snakke eksamen.

Til samtalen med Marion viste vi hende vores færdige produkt, og fortalte lidt om hvad vi ville med produktet. Herefter snakkede vi om eksamen, og hvordan eksamen præcis forløber.

I morgen har vi aftalt at mødes hos Sara kl. 9.00, hvor vi skal have skrevet det sidste om rolleteori, og lavet litteraturlisten færdig. Derudover skal vi have skrevet innovationsprocessen færdig om prototype og test, og kigget på spørgeskemaer fra sundhedscenteret. 

Rolleteori (heunder normer og værdier)

Erving Goffmann (32)

Når man har fokus på sundhedsmæssige problemer, er det ofte relevant at kigge nærmere på den enkeltes sociale og samfundsmæssige status og baggrund. Erving Goffman snakker bl.a. om at personlig identitet og social identitet hænger sammen, hvilket vil sige, at ens personlighed (herunder værdier og holdninger), påvirkes af samfundet. Jo mere samfundet stræber efter en bestemt norm for sundhed, jo større forventninger stilles der til diabetikeren, og jo sværere bliver det for ham, at tilpasse sig. På makro- og mesoplan stilles der forskellige rolleforventninger til individet, hvortil individet udviser en bestemt rolleadfærd, der ofte ikke lever op til de forventninger der stilles. Ud fra denne teori vil vi inddrage et eksempel fra et af vores interviews, hvor vi snakkede med en ældre herre, der havde svært ved at overholde sin diabeteskost på et stabilt niveau. Ham og hans kone var vant til at have en høj status i deres omgangskreds, som hans kone ikke var villig til at ligge til side, som følge af hans sygdom. De har førhen været vant til at komme meget ud blandt venner og bekendte, og har ofte haft gæster til middag. Konen er nu ikke villig til at gå på kompromis, med deres livsstil, og vil ikke lave særbehandling til manden. Dette resulterede i, at konen ikke ville ændre på deres opnåede status i omgangskredsen, ved at ændre på de normer og værdier de havde tilegnet sig. Ægteparrets værdier gik ind og påvirkede diabetikerens rolleadfærd, til at afvige fra forventningerne. 
Rolleforventninger er de forventninger der tilegnes individet, fra omgivne grupper eller samfundet. F.eks. er der forventninger fra samfundet, til diabetikeren om, at han/hun efterlever de normer der er sat for en sund levestil, eftersom at samfundet bruger så mange penge på diabetes om året. Hertil kan diabetikerens rolleadfærd så enten leve op til, eller afvige fra forventningerne. F.eks. ser man ofte, at diabetikeren ikke følger den forventede livsstil, på trods af al den undervisning og støtte der gives fra samfundet.
Grunden til at der oftest opleves, at individet ikke lever op til rolleforventninger, skyldes at rolleadfærden primært er påvirket af individets normer og værdier. Vores adfærd præges af vores habitus, herunder normer og værdier, og derfor vælger vi vores adfærd, ud fra hvad vi er vant til. Det er netop derfor, at mange ikke lever op til de forventninger der stilles.(12)
 

Dagbog

I dag var planen at vi skulle have været i Hjørring, for at have vejledermøde med Marion kl. 09:00, samt efterfølgende at lave gruppearbejde hos Katja.
Nogen af gruppemedlemmerne blev syge, så det endte med, at vi i stedet aftalte at lave et telefonmøde med Marion hos Jeanne kl. 09:00.
På dette "møde" fik vi lidt feedback på vores blog fra Marion, og fik besvaret nogle spørgsmål. Marion var meget tilfreds med indholdet i vores blog, men gav udtryk for at vi manglede noget konkret ud fra vores løsningsforslag. Vi fandt dog frem til, at vi allerede havde noget konkret at arbejde med, dette fremstod bare ikke i vores blog. 
Vi havde tænkt os at arbejde med eventuelle prototyper i dag, men grundet sygdom, gør vi det på mandag i stedet. Vi har bl.a. snakket om at lave en udvidelse af en allerede eksistrende flyer/pjece fra sundhedscentret. 
Vi har haft ringet til Jette for at forhøre os om, om hun ville give os lov til at lave om i pjecen fra diabeteskurset, og om vi måtte have lov til at ligge den op på vores blog - det fik vi tilladelse til. Derudover snakkede vi om at vi ikke havde kunne få fat i en diætist, og derfor forsøgte hun, at give os svar på vores spørgsmål. 
Ud fra samtalen med Jette, blev det klart for os, at det var vigtigt at komme ind på normer og værdier i familien (herunder rolleteori). Derfor vil vi til næste gang kigge nærmere på sociologi, herunder litteraturen fra modulbeskrivelsen om roller og afvigelse. 
Vi har i dag også siddet og rettet diverse ting på bloggen og har aftalt hvordan vi opsætter vores referencer. 


Vi har aftalt at vi på mandag igen prøver at få fat på en diætist og muligvis en psykolog. Vi vil på mandag også få skrevet lidt om rolleteori, samt begynde på vores produkt. 

Dagbog

I dag mødtes vi hos Jeanne kl. 9.00. Vi startede dagen med at gennemgå tværfagligt samarbejde. Herefter fik vi skrevet det sidste om kommunikationsteori færdig, og fik samtidig skrevet om sundhedsloven.
Vi ringede til de tilknyttede diætister til sundhedscenteret, men hende der havde samarbejde med diabetespatienterne var på ferie, og hende den anden havde samarbejde med KOL og kræftpatienter, så det kunne vi desværre ikke bruge til noget. Til gengæld fik vi et nummer på en diætist, som er tilknyttet et sygehus, som vi har planer om at ringe til i morgen, og stille forberedte spørgsmål. Vi vil også forsøge at tage kontakt til den tilknyttet psykolog i morgen, som Jette har anbefalet os.
Vi har derudover også fået skrevet videre på vores innovationsproces, og har afsluttet fase 4 i innovationsslangen, som er konceptudvikling og design.

Så alt i alt, synes vi faktisk vi er rigtig godt med, og mangler ikke meget på bloggen, så derfor blev vi enige om at vi i dag have fortjent en stor fed chokoladebolle fra den gode bager der ligger lige ved siden af Jeanne. Og hallo, de var satme gode :-)

Ud over det vi aftalte sidste gang hvad vi skal nå i morgen fredag, har vi aftalt med Jette at vi henter resten af de besvarede spørgeskemaer i morgen mellem 10-11, og hvis vi har ydeligere spørgsmål tager vi også dem med Jette i morgen. 


 

Sundhedsloven

I forhold til vores problemstilling og vores interviews, har vi set det meget relevant at inddrage sundhedsloven, og herunder kort komme ind på samtykke, selvbestemmelse og tavshedspligt. Sundhedslovens grundlæggende princip bygger på patienters ret til selvbestemmelse, da patienterne skal være informeret og have givet samtykke til behandlingen, for selv at kunne være med til at bestemme hvad der skal ske. Patienters samtykke og sundhedspersonalets information er to centrale forudsætninger for patientens selvbestemmelsesret.

Som studerende er vi forpligtet til at kende til og overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer, som er rettet mod patienter, klienter, pårørende, samarbejdspartnere, afdelinger samt institutioner. De interviews vi har foretaget, har deltagerne givet os et skriftligt informeret samtykke på at vi må have lov at bruge deres oplysninger til vores projektarbejde, og hermed gøre dem 100 % anonyme. I samarbejde med sundhedscenteret , har vi haft tæt samarbejde med sygeplejerske Jette. Som sygeplejerske har man et behandlingsansvar og skal inddrage omsorg for at indhente informeret samtykke til behandlingen og løbende informere patienterne i et klart og forståeligt sprog.

Tavshedspligt er endnu et vigtigt element i sundhedsloven om patienters ret til selvbestemmelse, da de har krav på sundhedspersonalets fortrolighed. Tavshedspligten har til formål at sikre tillidsforholdet mellem patient og sundhedspersonale, da patienter trygt skal kunne have tillid til at deres oplysninger ikke bliver misbrugt. Tavshedspligt indebærer at sundhedspersonalet ikke videregiver fortrolige oplysninger til andre, og de fortrolige oplysninger bliver imellem patient og sundhedspersonale, hvis det er det patienten ønsker. Som sygeplejestuderende er vi ligesom som de færdiguddannet sygeplejersker omfattet af tavshedspligten, da vi også får kendskab til fortrolige oplysninger om patienterne. Tavshedspligten omfatter ikke kun helbredsoplysninger, men omfatter også oplysninger om private forhold, såsom seksuelle forhold, etnisk baggrund, familieforhold, sociale problemer osv. Hvis en patient er indlagt er det som udgangspunkt patienten selv der bestemmer, hvem der skal have oplyst, hvor patienten opholder sig, medmindre patienten selv har givet samtykke til at vi som sundhedspersonale kan orientere eventuelle pårørende om indlæggelsen. 

Selvbestemmelsesretten går ind og snakker om samtykkekravet, som forudsætter at samtykket skal være givet i forbindelse med, at behovet for videregivelse opstår. Samtykke til videregivelse til andre formål end behandling skal være skriftligt. Dette gør sig gældende i vores situation, da vi får skriftlige samtykke erklæringer fra deltagerne, og hermed har vi ansvaret for at tage vare på sikkerheden, og sikre dem at destrueres senest efter et år.(9)

 

Dagbog

I dag mødtes vi hos Katja kl. 09:00, hvor vi startede med at sætte noget mere teori ind på bloggen. Dernæst begyndte vi at skrive lidt om det tværfaglige samarbejde, samt fik skrevet noget mere under vores interviews.

Kl. 11:00 tog vi til møde med Marion, for at lave kommunikationsøvelse, der indebar at vi skulle analysere en kommunikationsfilm vi havde optaget. Vi snakkede om hvad vores innovationsslange skulle ende ud i - altså løsningsforslag. 

Vi fandt ud til hvordan vi skulle indskrænke vores fokus til en underordnet problemstilling, der lyder følgende: "Hvordan kan vi som sundhedspersonale motivere diabetespatienten til at ændre livsstil?"Delelementerne til denne problemstilling er følgende: Kost og motion

Vi snakkede frem og tilbage og fandt frem til flere løsningsforslag:

• Støtte fra familie og venner
• Skræmmekampagner
• Gruppemotivation mht. motion 
• Kost - Gruppemadlavning
• Folder

Vi valgte efterfølgende at fokusere på støtte fra familie og venner, samt gruppemotivation. 

Efter mødet med Marion, tog vil hjem til Katja igen og arbejdede videre. Vi havde planer om at skrive teori om det tværprofessionelle samarbejde sammen, men valgte at lade være, da det er svært at skrive teori, når man sidder fem mennesker med forskellige holdninger.  

Vi vurderer pt. at vi mangler at komme ind på følgende punkter:

• Tværprofessionelt/monofaglig/flerfagligt samarbejde (Pernille)
• Sundhedslov (Jeanne)
• Kommunikation (Mangler bog: Kommunikasjon i relasjoner)

Vi har forsøgt at lave en plan over hvordan de næste to dage skal forløbe, da vi ofte har lidt svært ved at finde ud af hvad vi skal gå i gang med:

Torsdag (hos Jeanne): 

Snakke med diætist/psykolog + Ringe til Jette vedr. spørgeskemaer

Kommunikation

Litteraturliste (alle medbringer de kilder de har brugt)

Evt. Tværfagligt samarbejde + sundhedsloven

Pernille: Ret tekst, afsnit mm. i bloggen

Fredag (hos Katja):

Møde med Marion kl. 09:00

Lave prototype

Koble teorier på løsningsforslag (hvis tid, gøres dette torsdag)

Pernille: Anton

Dagbog

I dag har vi lavet gruppearbejde hjemme hos Ditte. Til i dag havde vi aftalt at vi hver især skulle forberede forskellige teorier til analyse, som vi så ville gennemgå i dag og fremlægge for hinanden.
Vi har også arbejdet videre på vores innovationsproces, og kigget nærmere på kommunikationsteorier, som forberedelse til kommunikationsøvelsen i morgen.
Vi føler at vi i dag er kommet et godt skridt nærmere på vores mål og næste skridt, der beskæftiger sig med analyse og konceptudvikling.
I morgen skal vi hjem til Katja, hvor vi vil forsøge at kontakte en evt. diætist eller psykolog, med henblik på at høre mere om deres samarbejde med diabetespatienten. Dernæst skal vi til møde med Marion kl. 11:00, hvor vi skal lave kommunikationsøvelsen.

Habitus

Pierre Bourdieu (27)

Den franske sociolog Pierre Bourdieu har via sin teori, forsøgt at indfange den sociale baggrunds betydning for ulighed, og hvad det er i os som formes til den vi er. Den enkeltes habitus grundlægges gennem socialiseringsprocessen og skal forstås som vaner, der let bliver til meget sejlivede og ubevidste handlingsmønstre. Vi er altså i nogen grad styret af vores habitus – vores bagage – uden at være bevidste om det og dermed har vi svært ved at bryde ud af handlingsmønsteret. Det er alle disse elementer og meget mere, som lagres i vores krop, og derved formes til den vi er. Det er vores habitus der bestemmer vores måder at tænke og handle på, men når vi handler sker det oftest ubevidst.

Dette fortæller lidt om de diabetiker vi har med og gøre, når vi tænker habitus ind, og derved giver det en lidt bedre forståelse og mening i at det ikke er så nemt at ændre på sin habitus.(0)

Kommunikation

Til at lave empiri på vores projekt, har vi valgt at lave interviews med forskellige diabetespatienter. Vi mener derfor at kommunikation er en vigtig del af vores projekt, da det er denne der er afgørende for at der skabes god kontakt og er et vigtigt led i skabelsen af gode evidensbaserede resultater.
Kommunikation kommer af den latinske betegnelse: communicare, som betyder: at gøre noget fælles.
For at kunne have en god kommunikation, er det nødvendigt at have skabt en relation, til den anden part. I kommunikationsseancen forekommer der forskellige signaler, der tolkes af modtageren. Disse signaler kan udtrykket verbalt og nonverbalt. Verbale signaler er det vi udtaler, altså vores sprog. F.eks. at anerkende, sige ja og nej eller bekræfte pågældende. Verbale signaler virker bekræftende for modtageren og styrker relationen mellem parterne. Nonverbale signaler udtrykkes i form af spontane bevidste og ubevidste reaktioner, f.eks. at man rynker på panden, smiler, samt vores kropssprog. De nonverbale signaler tolkes af modtageren, der sætter dem i relation til de verbale signaler. F.eks. Vil en persons nonverbale signal i form af tårer, understøtte at personen siger at hun er ked af det.
Er der en relationsbrist mht. verbale og nonverbale signaler, kaldes dette for inkongurent kommunikation. Dette vil sige at verbale og nonverbale signaler ikke stemmer overens. Er der sammenhæng mellem signalerne, kaldes dette for kongurent kommunikation.
Nonverbale og verbale signaler er en del af begrebet: Aktiv lytning (se figur 1)
Aktiv lytning består i at være til stede i kommunikationen, og stille spørgsmål til modparten. Disse spørgsmål skal bl.a. opmuntre den anden til at snakke og føle sig lyttet til. Et eksempel på et verbalt signal, er at benytte sig af parafrase. Dette vil sige, at man bruger det, modparten har sagt, til at stille endnu et spørgsmål. Siger modparten f.eks. at diabetes er svær at leve med, kan man hertil parafrasere, ved at spørge: Når du siger at diabetes er svær at leve med, hvad mener du så med det? Dette kan bl.a. få modparten til at føle at han/hun bliver lyttet til, og samtidig ligger spørgsmålet op til uddybning. 
Der findes forskellige spørgsmålstyper, der kan anvendes alt forskelligt af, hvad man gerne vil have ud af spørgsmålet og hvilken retning man vil have samtalen går i. Der findes to overordnede: lukkede (informationsspørgsmål: hvem, hvad, hvor?) og åbne spørgsmål.
Lukkede spørgsmål besvares med små ord, og bruges for at opnå et konkret resultat. Man får kun den information man spørger om. Åbne spørgsmål giver anledning til forklaringer og udforskninger. Stiller man åbne spørgsmål, giver man modparten mulighed for at snakke frit om egne følelser og tanker.

Figur 1. Aktiv lytning.(31)

Kommunikationsøvelse:
Som fastlagt studieaktivitet skulle vi lave en kommunikationsøvelse, der bestod i at optage en maks 15 min video af en kommunikationsseance. Vi tog udgangspunkt i de spørgsmål vi ville stille i de rigtige interviews vi skulle foretage af diabetikererne, så vi kunne få noget øvelse hertil. 
For at se videoen, kig på nedenstående link:

Video: Kommunikationsøvelse

Vi tog udgangspunkt i vores video, i en kommunikationsanalyse, med henblik på at få et bedre indblik i hvordan vi kan forbedre vores kommunikationsevner til de efterfølgende interviews.
Ud fra denne øvelse så vi at der i vores kommunikation var mangel på aktiv lytning. Dette kom bl.a. til udtryk ved at en af interviewerne sad med hendes computer og havde fokus derpå. Dette er altså et eksempel på inkongurent kommunikation, da der ikke var sammenhæng mellem det verbale og nonverbale. Den anden interviewer var dog mere aktivt lyttende, da hun benyttede sig af nonverbale signaler, som bl.a. øjenkontakt, nik og passende kropssprog.
Begge interviewere benyttede sig af verbale signaler i interviewet, da de stillede spørgsmål. Det var dog et generelt problem, at der var små brister i den aktive lytning, da der var mangel på opmuntring og anerkendelse efter besvarelse af spørgsmål. Interviewerne burde stimulere til uddybning, ved at opfordre borgerne til at fortsætte og fortælle videre. Dette tydeliggør at der i nogen af situationerne, var mangel på en fænomenlogisk tilgang, da interviewerne ikke spurgte ind til den enkeltes konkrete oplevelse.
Vi benyttede os både af åbne og lukkede spørgsmål i vores interviews. Et eksempel på et af de lukkede spørgsmål vi stillede, var følgende: Kender i til de sendiabetiske komplikationer? Borgeren får her ikke mulighed for at uddybe svaret. I stedet kunne man stille et mere åbnet spørgsmål: Hvilke sendiabetiske komplikationer kender du til og kan du uddybe disse? Dette giver borgeren mulighed for at uddybe svaret, og resultatet giver et bredere billede på den viden borgeren har på feltet.
Ud fra denne analyse fandt vi frem til, hvor vigtig betydningen af aktiv lytning har for kommunikationen mellem interviewer og borger. Dette brugte vi efterfølgende i vores interviews med diabetikerne, i form af at vi var mere opmærksomme på at benytte os af nonverbale signaler, samt at stille åbne spørgsmål. Vi lærte også vigtigheden af kongurent kommunikation, altså at der var sammenhæng mellem det verbale og nonverbale. Dette brugte vi bl.a. ved at nikke anerkendende i de rette situationer, når en diabetiker svarede på et af vores spørgsmål. Hernæst spurgte vi interesserede ind, bl.a. vha. parafrase, til deres svar, for at give dem mulighed for at uddybe yderligere.(8)