Tirsdag d. 18.03, kl. 17:00: Gruppemøde (3 måneders opfølgning)
Onsdag d. 19.03, kl. 13:00: Møde med Marion (se og analyser film)
Torsdag d. 20.03, kl. 08:00: Møde med den enkelte borger (dernæst gruppearbejde hos Katja)
Fredag d. 21.03, kl. 09:00: Gruppearbejde hos Jeanne.
Mandag d. 24.03, kl. 12:30: Møde med 2-3 tidligere deltagere i forløbet
Tirsdag d. 25.03, kl. 09:00: Gruppearbejde hos Ditte
Onsdag d. 26.03, kl. 11:00: Kommunikationsøvelse - Vi finder lokale (Ditte kører) - Gruppearbejde hos Katja
Torsdag d. 27.03, kl. 09:00: Gruppearbejde hos Jeanne
Fredag d. 28.03, kl. 09:00: Gruppearbejde hos Katja. Møde med Marion kl. 09.00
Mandag d. 31.03, kl. 09:00: Gruppearbejde på skolen. Møde med Marion kl. 14:00.
Tirsdag d. 01.04, kl. 09:00: Gruppearbejde hos Sara.
Onsdag d. 02.04, 08:05-08:50: Aflevering af webblog + forberedelse til intern prøve
Torsdag d. 03.04, kl. 09:00: Forberedelse til intern prøve
Fredag d. 04.04, kl. 09:00: Forberedelse til intern prøve
Tirsdag d. 08.04: Intern prøve
"Hvordan får man diabetikeren til at acceptere sin sygdom." Sygeplejeskeuddannelsen, UCN Hjørring, H13V. Sara Malek, Jeanne Bjørn, Katja Caglak, Ditte Hald & Pernille Sejersen.
Viser opslag med etiketten Tekst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tekst. Vis alle opslag
tirsdag den 18. marts 2014
Spørgeskema
Mand (sæt X)
|
|
Kvinde (sæt X)
|
|
Alder
|
|
Civilstatus (gift, kæreste, single)
|
|
Beskæftigelse (studerende, i arbejde, hjemmegående)
|
|
Hvor lang tid har du været
diagnosticeret med diabetes?
|
|
Har du haft problemer med
at regulere din diabetes mht. Kost og motion? (uddyb gerne)
|
|
Føler du at du har den
fornødne information om diabetes?
|
Spørgsmål til diabetiker
- Vil du kort præsentere dig selv, dit liv og din livsstil?
- Hvornår fik du diagnosticeret sygdommen?
- Hvad har din motivation været til at starte på dette kursus?
- Hvad er dit mål med dette forløb?
- Hvordan har vejledningen været med hensyn til din diabetes?
- Hvad har du selv gjort, for at få yderligere information?
- Ved du hvilke følgesygdomme der kan forekomme, hvis man ikke regulerer sin diabetes?
- Hvis ja, mener du så, at dette er en god motivationsfaktor?
- Hvilke udfordringer kunne du forestille dig, ville kunne opstå i forløbet?
- Hvordan har du oplevet opbakning fra familie og venner?
- Hvilken betydning har det haft for din motivation?
- Hvilke begrænsninger har du oplevet i forhold til din diabetes?
- Hvis du får tilbagefald, har du så tænkt på en plan b?
- Hvis nej, tror du så at det ville hjælpe, hvis du fik udleveret nogle alternativer?
- Har du selv nogle ideer til, hvad disse kunne være?
- Har du ændret din opfattelse af sundhed, efter at du fik konstateret sygdommen?
- Hvis ja, hvordan?
- Tror du, at det ville være nyttigt at få en diabetiker, der tidligere har været igennem forløbet, til at komme og tale?
Spørgsmål til gruppe
- Alder og arbejde
- Hvad har jeres motivation været til at starte på dette kursus?
- Hvad er jeres mål med dette forløb?
- Har i under forløbet, ændret jeres mål?
- Hvordan har vejledningen været med hensyn til jeres diabetes?
- Hvad har i selv gjort, for at få yderligere information?
- Ved i hvilke følgesygdomme der kan forekomme, hvis man ikke regulerer sin diabetes?
- Hvis ja, mener i så, at dette er en god motivationsfaktor?
- Hvad har været den største udfordring gennem forløbet indtil videre?
- Hvordan har i så tacklet denne udfordring?
- Føler i, at i har de fornødne ressourcer til at takle disse udfordringer?
- Hvordan har i oplevet støtte fra venner/familie?
- Har livet som diabetiker, påvirket jeres arbejdsforhold? Socialt?
- Hvilke begrænsninger oplever i, i jeres hverdag?
- Hvis i får tilbagefald, har i så en plan b?
- Hvis nej, tror i så at det ville hjælpe, hvis i fik udleveret nogle alternativer?
- Har i selv nogle ideer til, hvad disse kunne være?
- Har i ændret jeres opfattelse af sundhed, efter at i fik konstateret sygdommen?
- Hvis ja, hvordan?
- Tror i, at det ville være nyttigt at få en diabetiker, der tidligere har været igennem forløbet, til at komme og tale?
Etik
Se link; juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Skolevangen/Sygeplejerskeuddannelsen.aspx
http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Skolevangen/Sygeplejerskeuddannelsen.aspx
tirsdag den 11. marts 2014
Samarbejds- og forventningsaftale
Vores interne forventningsaftale i gruppen:
For at opnå bedst mulig samarbejde, har vi valgt at udarbejde en samarbejdsaftale, som vi alle kan stå inden for og opfylde de krav vi stiller til hinanden.
For at opnå bedst mulig samarbejde, har vi valgt at udarbejde en samarbejdsaftale, som vi alle kan stå inden for og opfylde de krav vi stiller til hinanden.
Det mener vi skaber godt samarbejde og mindsker mulige konflikter og i
sidste ende et godt udbytte.
Vi forventer…
Vores forventninger til vejleder Marion:
- Aktiv deltagelse
- Gensidig respekt (også forskelligheder)
- Overholdelse af mødetider
- Plads til kritik
- Åbenhed og tolerance
- At alle er aktivt lyttende både fagligt og personligt
- At vi er opmærksomme på hinanden
- Respekt for hinandens ambitionsniveau
- At det er en gruppeproces
- Alle skal blive set og hørt
- At man er forberedt
- At der skal være plads til humor
Vores forventninger til vejleder Marion:
- At hun står til rådighed, når der er behov for det
- At hun kommer med løbende feedback
- At hun overholder tider til vejledning
- At hun giver ris og ros på en konstruktiv måde
- Dialog er vigtigt i et godt samarbejde*
- At vi arbejder konstruktivt
- At vi stiller spørgsmål
- At vi siger til, hvis noget skal ændres
Problemstilling
"Hvordan får man diabetikeren til at acceptere sin sygdom?"
Det er svært for patienterne, at acceptere diagnosen, type 2 diabetes. De føler sig ikke syge og tænker, at senfølgesygdomme – det er først når man bliver gammel. De oplever, at sygdomme ellers ville komme til, at bestemme over deres liv, hvis de skulle leve efter, at være diabetiker. Hvad bør vi gøre, for at bedre situationen? Når sygdom og person kæmper om magten, i stedet for at kæmpe sammen.
Hvor og i hvilke sammenhæng er problemet opstået?
Det er en problemstilling, som opleves dagligt. Egentlig vil diabetikeren gerne have det bedre (måske vægttab og bedre fysisk funktion), men det sejrer ikke, når patienten ville ændre på holdninger og kulturen i det sociale liv - oplevelsen af at være forkert.
Hvordan er det et problem og for hvem?
Det er et problem for patienten selv, og for vores sundhedsøkonomi.
Derfor finder vi denne problemstilling interessant:
Vi finder denne problemstilling relevant, da vi føler at vi har en del manglende viden på dette felt. Vi ser den manglende tackling af sygdommen, som et meget udbredt problem, som vi gerne vil arbejde videre med.
Vi vil gerne undersøge hvordan borgerne tackler sygdommen, og hvilken modstand de møder i livet med diabetes.
Specielt er vi interesserede i, at finde ud af, hvad det er der gør, at diabetespatienter får tilbagefald.
Hvor og i hvilke sammenhæng er problemet opstået?
Det er en problemstilling, som opleves dagligt. Egentlig vil diabetikeren gerne have det bedre (måske vægttab og bedre fysisk funktion), men det sejrer ikke, når patienten ville ændre på holdninger og kulturen i det sociale liv - oplevelsen af at være forkert.
Hvordan er det et problem og for hvem?
Det er et problem for patienten selv, og for vores sundhedsøkonomi.
Derfor finder vi denne problemstilling interessant:
Vi finder denne problemstilling relevant, da vi føler at vi har en del manglende viden på dette felt. Vi ser den manglende tackling af sygdommen, som et meget udbredt problem, som vi gerne vil arbejde videre med.
Vi vil gerne undersøge hvordan borgerne tackler sygdommen, og hvilken modstand de møder i livet med diabetes.
Specielt er vi interesserede i, at finde ud af, hvad det er der gør, at diabetespatienter får tilbagefald.
Abonner på:
Opslag (Atom)