Innovationsproces

Til at belyse vores udviklingsproces, har vi valgt at benytte os af innovationsslangen. Innovationsslangen giver anledning til nytænkning og nye input, og giver mulighed for at være nysgerrig og at se muligheder, frem for begrænsninger (både økonomisk og fysisk). 
I starten af forløbet, arbejder vi ud fra en åben proces, hvor forskellige inputs diskuteres og afprøves. Senere i processen, vil det være nødvendigt med en indsnævring, med henblik på at kunne arbejde målrettet med et konkret problem, og i sidste ende finde løsningsmuligheder hertil. 

Innovationsslangen består af 5 faser, som vi kort vil redegøre for, i forbindelse med vores arbejdsproces. 

Innovationsslangen (28)

Fase 1.: Forventningsafklaring: 
Ud fra vores problemstilling, ønsker vi at opnå indsigt i livet som diabetiker, og hermed hvilke udfordringer de møder igennem livet, med en kronisk sygdom.
Ud fra vores første samtale med Jette, så vi tydeligt, at et af problemerne lå i, at diabetikeren har svært ved at acceptere sin sygdom og integrere denne i sin livsstil. Konsekvensen heraf, ender typisk med et tilbagefald, og det er her vi ser det største problem, som vi som udgangspunkt vil arbejde med. 
Det niveau vi vil sætte fokus på, er niveau 2: Rekonfigurering. Dette vil vi, da vi gerne vil basere vores projekt, på dybdegående borgerindsigt. Vi vil undersøge problemet nærmere, ved at foretage interviews med borgere, der kan antages at kende til problemstillingen.
Vi vil forsøge at finde på nye tiltag, med henblik på at give diabetikeren de nødvendige ressourcer, for at kunne acceptere sygdommen på forbedret vis. 
Vi har behov for evidensbaseret viden på feltet, for at kunne udarbejde tiltag hertil. Derfor vil vi bl.a. interviewe borgere og indsamle relevant teori.

Fase 2.: Research:
Med hensyn til research til vores projekt, har vi fundet det relevant, både at benytte os af kvalitative og kvantitative metoder. Dette skyldes, at vi gerne vil have en bred viden på feltet, som vi opnår i form af spørgeskemaer og statistikker. Jo flere svar vi får på vores spørgeskemaer, jo mere evidensbaseret er vores viden, og denne giver dermed mere troværdige resultater på samfunds- og gruppeniveau. 
De kvantiative undersøgelser giver et meget bredt billede af den situation vi vil undersøge, hvor den kvalitative metode går mere i dybden på individniveau. Dette kan vi bruge til at illustrere den enkeltes oplevelse af problemet, og følelser hertil. 
Vi har benyttet os af den kvantitative metode, i form af de spørgeskemaer vi har udarbejdet og fået besvaret. Den kvantitative metode kendetegnes ved en videnskabelig forskningsmetode, og beskæftiger sig med målbare data. Den indsamlede data præsenteres vha. statistiske metoder og opnår numeriske resultater. Vi vil f.eks. bruge besvarelserne af vores spørgeskema til at opstille statistikker, der giver et samlet billede af vores resultater.

Den kvalitative metode kendetegnes ved at have fokus på kvaliteten, frem for de generaliserende data, som den kvantitative fokuserer på. Kvalitative data er svære at måle og baseres på den enkeltes oplevelse og forståelse. Der er et ønske om at gå i dybden med den mening, den enkelte tillægger den individuelle situation. Der opstår en kommunikationsproces mellem forsker og deltager(e), der giver et mere personligt og dybdegående syn på forskningsfeltet. Mht. denne kommunikationsproces, går vi nærmere i dybden med kommunikationsteori (se teori: Kommunikation)

Fase 3.: Analyse og kategorisering 
Efter at have indsamlet relevant data, fik vi skabt os et billede af, hvor det uudtalte behov ligger, som vi hernæst vil analysere på. Som supplement til vores empiri, fandt vi brugbare teorier til at understøtte vores analyse.
Ud fra vores problemstilling fra klinisk praksis, fandt vi frem til det overordnede problem, der var, at diabetikeren fandt den største udfordring i, at finde motivationen til at undgå at falde tilbage i gamle vaner. I forhold til dette problem, fandt vi det relevant at anvende følgende teorier:

• Salutogenese
• Det åbne sundhedsbegreb
• Ændringsprocessen
• Styrke til at handle selv (herunder empowerment, Virginia Hendersson og Benner & Wrubel)
• Habitus
• Tværfagligt samarbejde
• Etik i sundhedsvæsenet
• Kommunikation
• Rolleteori (normer og værdier)

Disse teorier benytter vi til at analysere vores empiri, med henblik på at ende med en konklusion, der kan ligge til baggrund for vores produkt.
Vores problemstilling fra klinisk praksis lyder på, hvordan man får diabetikeren til at acceptere sin sygdom. Hertil har vi valgt at følgende problemstilling er relevant i forhold til hvad vi har erfaret gennem forløbet: "Hvordan kan vi som sundhedspersonale motivere diabetespatienter til livsstilsændringer?".
Mht. motivation til livsstilsændringer, så vi at problemet lå i manglende støtte fra familie/venner og i kosten. Styrken og motivationen lå i at man havde et ansvar og forventninger til hinanden, ved at have en fast aftale.

Fase 4.: Design og konceptudvikling:
Ud fra vores problemstilling "Hvordan vi som sundhedspersonale motiverer diabetikeren til livsstilsændringer", fandt vi frem til følgende løsningsforslag:

• Støtte og opbakning fra familien, ved at de deltager i undervisningen og får et indblik i livet som diabetiker og ser vigtigheden af at støtte pågældende i livsstilsændringer. Ud fra vores research, er vi kommet frem til, at støtte fra familie og venner er mangelfuld. På baggrund af teorien om salutogenese af Aaron Antonovsky, ved vi at støtte fra bl.a. familien kan fungere som en vigtig modstandsressource (se teori: salutogenese). Ved at opnå støtte fra familien, styrkes ens ambivalens til at ville foretage adfærdsændringer. For at opnå bedst mulig resultat bør man fange borgerens opmærksomhed i forberedelsesfasen. Her er borgeren mere modtagelig for råd om fremgangsmåder til ændringer. (se teori: ændringsprocessen). Empowerment er her også et meget vigtigt led, i og med at de selv skal finde styrken til at handle selv. Hvis diabetikeren får den fornødne støtte og opbakning hjemmefra, vil deres behov for professionel hjælp forhåbentlig mindskes, da de vil få mere styrke til at ændre på deres livsstil, i og med de ikke står alene med ændringerne. Men dette kræver også at diabetikeren selv er villig til at arbejde engageret med ændringerne, da det ikke nytter noget at andre prøver at hjælpe en, hvis man ikke selv vil hjælpes. (se teori: styrken til at handle selv). Dog er det ikke alle der har mulighed for at få den fornødne støtte og opbakning hjemmefra, da vi hver især kommer med en individuel habitus, altså hvad vi har med i bagagen hjemmefra. (se teori: habitus). Da det kan være psykisk hårdt for disse deltagere at kæmpe med sygdommen selv uden familiens støtte, kunne det være en rigtig god mulighed at få den tilknyttet sygeplejerske, til at henvise til en psykolog, og dermed skabe et tværfagligt samarbejde (se teori: tværfagligt samarbejde). Hvis man skal have en familie til at være aktivt deltagende i et forløb, hvor et af familiemedlemmerne er diabetiker, kræver det en god kommunikation og formidling fra de sundhedsprofessionelle (se teori: kommunikation).   

• Gruppemotivation, ved at deltagerne i forløbet individuelt aftaler fremtidige motivationsgrupper, som de kan mødes med efter forløbet og lave forskellige aktiviteter i fællesskab, i form at motion og fælles madlavning. Gruppemotivation kunne være et godt tilbud, til dem som ikke har eller får den fornødne støtte og opbakning hjemmefra, så de via grupper, kan være sammen med andre som står i samme situation. Ud fra vores research har vi set det som en god motivationsfaktor, da deltagerne var meget nervøse for at blive sluppet fri, og ikke længere blive holdt i snor igennem kurset. Ifølge Benner og Wrubels fænomenologiske tilgang, benytter de sig af temporalitet, som siger noget om det at leve i nuet, hvor nuet både er påvirket af fortiden, men også fremtiden. I denne her situation, hvor deltagerne er nervøse for hvad fremtiden skal bringe når de bliver "alene" om at kæmpe med sygdommen, ser vi det meget relevant at gå ind og arbejde med begrebet. (se teori: styrken til at handle selv). Da dette løsningsforslag kun er et tilbud og ikke påtvunget til borgerne, vil vi hermed gøre det klart at der tages hensyn til borgernes autonomi og handlekapacitet, altså retten til selvbestemmelse, og dermed at de selv vælger om de vil tage imod tilbuddet (se teori: etik i sundhedsvæsenet og et åbent sundhedsbegreb).

Eksempel på et åbent sundhedsbegreb

Fase 5.: Prototyping og test
Ud fra vores to løsningsforslag har vi fundet frem til et endeligt produkt, som vi vil arbejde med. Vi har valgt at lave en folder, og har taget udgangspunkt i den allerede eksisterende folder "Lev bedre" fra sundhedscenteret, som vi så har valgt at udvide med vores nye tiltag til kurset. Vi har brugt den nuværende tekst fra folderen, og har så lavet en ny side, som vi har kaldt "nye tiltag i sundhedscenteret", og har samtidig lavet om i designet med nye billeder og farver.
Vi har lavet en endelig prototype, men har endnu ikke fået testet vores produkt eller implementeret det i praksis, så derfor er kvalitetsniveauet endnu ikke sikret, men vi har taget udgangspunkt i borgernes uudtalte behov, så derfor har vi en forhåbning om at produktet er brugbart.
Den måde vi har tænkt os at teste produktet på, er at vi som gruppe vil præsenterer vores nye tiltag ved kursets start for nye deltagere. Efterfølgende vil folderen være tilgængelig ved de første vejledningssamtaler med Jette fra sundhedscenteret. Her er det så Jettes ansvar at videregive og fortælle om de nye tiltag til borgerne, og give dem den nye folder med hjem.
Vores formål og ide med dette nye produkt, er at vi ønsker at borgerne får mere motivation til at leve med sygdommen og forhindre at de får tilbagefald.